Stjerner

Her er fotos af stjerner, tåger, planeter og Månen.

Om astronomi og astrologi, livets oprindelse

Astronomi handler om at fotografere himmelsobjekter og forholde sig logisk til livets oprindelse i forbindelse med disse himmelsobjekter. Det er en erstatning for den gamle tro på gud. Man forsøger også at spå om fremtiden for menneskeheden ved at studere solen. Stjernebillederne Løven, Herkules osv fremstiller mennesket, mens solen fremstiller dyrene. Astronomi er beslægtet med astrologi, som handler om at forudsige menneskers fremtid ved at kaste terninger. Men jeg personligt tror slet ikke på disse ting. Jeg synes blot det er sjovt at fotografere himmelsobjekter vha. computere (pc'er) og teleskoper med strøm. Men, kan man ikke indvende, at der intet som helst er derude i universet at se på? Jo, det kan man. Men, Astro-fotografering er også tilligemed en form for kunst! Derfor betyder denne indvending intet for astronomer. 

Men hvordan fotografere himmelobjekter uden at have strøm i huset? Nuvel, Jorden er jo den blå planet med de levende organismer på. Man kan jo stadigvæk fotografere med computeren, batteriet, og et teleskop uden strøm fx et Merkur. No internet requiered.   

Formålet med denne hjemmeside er at lære, hvad jeg godt kan lide at spise. Nogle mennesker, også mig, er ikke så gode til det der med madlavningen. 

Foretrukne opskrifter: Sushi og pizza.     

Om at kigge stjernebilleder og deep sky objekter på himlen om natten sommer og vinter

Alverdens mysterier

Hvor stammer stjernebillederne fra, og har de en betydning for os mennesker? Dvs., hvorfor ligner stjernebilledet Løven en løve fra Afrika og, hvorfor ligner stjernebilledet Herkules et menneske ligesom Manden i Månen oppe på Månen? Mystisk ikke! Og, hvorfor er Jordens bane så cirkulær, som den faktisk er? Hvor stammer Månen og stjernerne fra? Og, hvorfra tager stjernerne energien fra til deres udstråling? Dvs. hvorfor kan man "se" galakser så mikroskopisk små i det på fotos af stjernehimlen? Hvad er dark matter og, hvorfor peger Jordens rotationsakse nøjagtigt på Polarstjernen? Ingen ved det. Disse spørgsmål kan ikke så godt besvares af et teleskop! Derfor kigger stjernekiggere blot på nattehimlen for at studere den.   

Man er stjernekigger, når man kan navnsætte stjerner synlige med øjnene. Astronom eller stjernekigger: Det kan vel være det samme. Pga. at tekniske ting altid bryder sammen før eller siden. Jeg har nok i at kigge stjernebilleder med det blotte øje og med prismekikkert. Jeg kender ikke folkene, som fremstiller teleskoperne. De astronomiske teleskoper står for 10 pølsefingre. Eksempler på Deep-sky objekter, som jeg har kigget på i teleskop, er M3, en kuglehob, M51, en stor galakse og M57, en planetarisk tåge. M57 findes med 1-star alignment på Vega. M27 findes med 2-star alignment på Vega og Altair i Ørnen. M3 findes med 1-star alignment på Arcturus osv. Jeg har før fotograferet disse objekter. Men prismekikkert-synet har jo desværre snævert blikfelt i modsætning til det blotte øje, som har bredt blikfelt. Det er der nu ikke noget at gøre ved. Derfor kan jeg kun se små stjernebilleder eller små dele af store stjernebilleder med prismekikkerten. Jeg kan få overblik over Herkules med prismekikkert. Da stjernebilleder tit er svære at få øje på, er man nødt til at lære alle de klare stjerner at kende dvs. ved navn og stjernebillede. Moderne stjernekikkerter har brug for, at man kan "se" stjernebillederne. Monteringer, samt strømforsyning, står somregel udenfor under en presenning. Her er tre udkigge. Et køkkenvindue (1), et soveværelsevindue (2) og en altan (3). Man kan bruge 1-star alignment. Teleskopets time-akse indstilles på polarstjernen ved at sammenligne efterfølgende fotos af stjerner. Erfaringsmæssigt er man nødt til at bruge 2-star alignment. Hele teleskopet opdeles i tre dele: tubus (1). gaffelarme (2) og treben (3). Max 11 tommer. Jeg bruger to, tre stjernekort. På computeren (pc, Windows), The Sky (1), og på tablet Android, Stellarium (2) eller Star Chart (3), som viser stjerner, deep sky objekter,  planetpositionsberegning og positionen af aktuelle stjernebilleder. The Sky går helt tilbage til Win95, og virker på langt senere versioner af Windows. Jeg kombinerer de to programmer til overblikket, - nemt! Jeg prøver også at bruge et mindre teleskop uden strøm. Her er det vigtigt, at søgeren peger parallelt med tubus. Jeg justerer søgeren inden brug, hvorved jeg forsøger at parallellisere de to kikkerter. Jeg har stadigvæk et andet teleskop med strøm, som jeg fortsat finder ud af, hvordan det virker. Det hedder HEQ5 pro. Det vil jeg hellere bruge, hvis jeg kan finde ud af det! I starten troede jeg, at teleskopet var istykker. Håndkontrollen låste, og spurgte efter: location. Efter nogentids overvejelse kom jeg på at skrive i feltet. Det godtog den, og jeg fortsatte med at trykke på: enter, flere gange, som sædvanligt. Og så virkede teleskopet igen! Jeg bruger så enten mit 80mm's refraktor eller mit 200mm's reflektor. Man skal så bare bruge 2inch filtre, til Månen osv., istedet for de sædvanlige 1,25inch filtre. Man skal nogen gange bruge hele to filtre til Månen.  

Planetpositionsberegninger

Man beviser ifølge Newtons gravitationslov, at planeterne kredser omkring Solen i ellipser, med Solen placeret i et af brændpunkterne: r-vektor ud fra Solen på planeten. Man udnytter, at man ved at arealhastigheden er konstant, hvorfor man dermed ved, at den såkaldte Keplers ligning gælder:

                                                                E-esin(E)=M

Denne ligning løses så mht. E, som funktion af M. E er eccentrisk anomali, mens M er konstant voksende med tiden t regnet ud fra perihelion. Denne ligning kan normalt kun løses iterativt: 

                                                              En+1=M+esin(En)

E0=M. cos(x) eller sin(x) findes i biblioteket. En kvadratrod(x)-funktion findes også i biblioteket. (x,y) kendes og vi søger vinklen v. tan(v)=sin(v)/cos(v)=y/x. v=atan(y/x) også fra biblioteket. Eller: v=atan2(y,x) ligeledes fra biblioteket. Nu kan ellipsebanen om Solen udregnes i i,j-koordinat system. Så dernæst skal planetens heliocentriske koordinater (xh,yh,zh) udregnes. Deres baner ligger tilfældigt om Solen. Deres baner om Solen fastlægges af 3 koordinater ascending node N, inklinationen i  og argument of perihelion w. Og nu udregnes planetens geocentriske koordinater (xg,yg,zg). Og så udregnes ækvatorkoordinaterne (xe,ye,ze). Til sidst udregnes RA og Dec for planeten. Resten interesserer os ikke nu, dvs. timevinklerne osv.

Hvis de beregnede positioner afviger fra tabelværdier, så kan det kun skyldes perturbationer. Planeterne tiltrækker hinanden, og Månen tiltrækkes af Solen. 

Vi vil nu forlade alle vores overvejelser om planeternes positioner, og begynde at bruge Stellarium pga. at dette program egner sig godt til os. Her kan vi regne timevinkler ud osv.     

Stjernebilledernes positioner

Alle stjernerne kredser tilsyneladende omkring Polarstjernen i cirkler pga. Jordens rotation omkring sin rotationsakse. Dette er altid sådan. Men Jorden bevæger sig omkring Solen på et år, hvorfor stjernebillederne gennemgår en cyklus på et år. Dvs. når det er jul, så står Orion i syd kl. 24:00, hvert år. Med andre ord så er stjernebillederne, som man ser, styret af datoen fra computeren, og klokken på computeren. 

Vind og vejr

Det er normalt at se lidt på klimaet på observationsstedet. Her lærer man noget om Coriolis-afbøjningen, som er mod højre nordpå, mens den er mod venstre sydpå. Man ser på en bevægelsesligning for vindretningerne u, v og w, for x, y og z-retningen i et koordinatsystem fast på jordoverfladen. Husk at Jorden roterer med vinkelhastigheden omega om sin egen akse. Man opdager heraf, at man får venstre roterende cykloner oppe nordpå, og med uret sydpå.     

Når jeg observerer: 

For tungere større stjernekameraer: Jeg aligner teleskopet. Jeg påsætter stjernekameraet, og vælger en klar stjerne på håndkontrollen. Jeg noterer i hovedet, hvordan stjernen afviger fra centrum i okularet. Når det er gjort, så bruger jeg computeren og stjernekameraet til at kigge nærmere på objekterne, som vælges på håndkontrollen. Jeg fotograferer objekterne en efter en udelukkende ved at kigge på computerskærmen. Jeg gider ikke bruge filtre pga lysforurening. 

Soloverflade-observering

Jeg bruger stjernekamera med autoguiderkabel. Der påsættes solfilter og teleskopet indstilles. Nu startes fotograferingen. 

Evt. nordlys skulle kunne fotograferes med et Canon EOS. 

For mindre lette stjernekameraer: Her bevæger teleskopet sig vist nok ikke, og man kan centrere et givent objekt, og straks begynde at fotografere foran computerskærmen.  

Det forekommer, at noget metal ruster. Det drejer sig om bolte og skruer. Så må man udskifte dem til sidst, inden de bliver alt for rustne. Man udskifter en bolt ad gangen, mens teleskopet sidder på!    

Tracking speed er tit for hurtig eller for langsom. Man justerer hastigheden lidt ved at justere på positionen af modvægten. Dernæst skulle teleskopet gerne bedre følge stjernerne. Man kan også justere speed med håndkontrollen, men der er kun tilrådighed: Lunar, Solar eller siderial rate. Og disse speeds passer aldrig sammen med stjernerne. Man sørger naturligvis bagefter for at justere timeaksen, således at stjernerne ikke bevæger sig op og ned.

Jeg ved ikke om det hjælper, hvis man justerer på cluthes.  

Man prøver først med sidereal eller solar rate. Og så justere på modvægten. 

Hvis det ikke hjælper, så tager man lunar rate. Og justerer på modvægten. Held og lykke! 

Automatiske teleskoper skulle selv kunne justere tracking speed. Man fortsætter blot med at fotografere stjerner som man plejer. Se selv resultatet.   

Når alt ovenstående er gennemgået, skal man lære lidt digital billedbehandling, for at få fotoerne vist tydeligt på computerskærmen. Foto-negativer fås med et program, PhotoPad Image Editor, som man downloader fra internettet. Og det er jo vigtigt her med alle de sorte fotos! Det er let klaret, og man er klar til at observere rigtigt med teleskopet!  

Autoguidening

Man skulle kunne få teleskopet til at følge en valgt stjerne, en guide star, således at teleskopet kører nøjagtigt med sidereal rate og ingen op og ned på foto'erne. Udstyret er en ledning, som kobles til stjernekameraet og auto guider porten på teleskopet. K ummunikationen sker så gennem usb kablet fra kameraet og computeren. Jeg har alle disse ting. 

Jeg har 3 kameraer, et autoguiderkabel og en Win7 computer. Det skulle være nok til noget autoguidning. 

Normalt skulle autoguidning ikke være nødvendigt, fordi et godt teleskop kan følge stjernerne ret præcist. 

Jeg fik piletasterne at se på kamerainterfacet, men den ene piletaste virker forkert dvs. kører i forkert retning. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg bruger Windows 7 og HEQ5 pro her. 

Svar: Det skyldes teleskopet, som er defekt, fordi, på det store teleskop Nexstar11GPS, virkede alle 4 piletaster korrekt. 

Dermed sagt kan jeg begynde at se på autoguidning! Og jeg er færdig med forberedelserne foreløbigt. 

Kørsel af computerprogrammer

Der er, i nogen tilfælde, problemer forbundet med kørsel af visse computerprogrammer. Blandt andet programmer, som jeg bruger. De stopper altid midt i det hele. Man kan intet gøre ved det! Det, man så gør ved det er, at man så nøjes med ens egne ting. Man har jo øjne i hovedet osv. 

Sludder! Det man så gør, er at man køber sig passende computerstyresystemer, som understøtter ens programmer. Det kan man vist nok på internettet. Mit gamle s/h-kamera fra Starlight Xpress, SXVF-M5, kører på de nye computere med opdateret software. Og mit gamle farvekamera, MX5C, kører på min Win98 pc. I hvert fald til dels. Man kan også stille det på uendelig på mit Newton-teleskop. Dette svarer til nedgradering af computeren. Så det er åbenbart noget gammeldags noget det her! Gamle programmer kan være såkaldte ikke-understøttede 16-bit programmer. Disse programmer kører ikke på nye 64-bit Windows'er. Heller ikke på Win7-64bit. Hvis man er heldig, så kan man indlæse en opdateret driver til kameraet, hvis man ikke kan få det til at virke på basis af softwaren fra fabrikken.

Fabrikanten af stjernekameraet gør det muligt at downloade ny kamera-software, som kører på de nye computere. Dette svarer til opdatering af app's.  

Man skulle også kunne bruge Astroart 8 osv til disse ting. Men det har jeg ikke. Dette svarer til at anvende andet kørbart program.  

Spil

Jeg har spillet Fighter Ace 3.5 på computeren og syntes det var sjovt. Men jeg ved ikke helt, hvad man skal. Man må selv bestemme det åbenbart. 

Hvis man vil installere et stort spil, så skal man prøve at kigge på bagsiden af coveret for at få oplysninger om kravet til styresystemet. Fx. hvis der står OS: Windows Vista, XP, så kører programmet sandsynligvis kun på WinVista eller WinXP. Win98 skal bruges til gamle cd-romer osv. 

Virusser

Man kan risikere at få en computervirus.. Man får med tiden underlige meddelelser af computeren. Man downloader microsoft defender antivirus for at slette uønskede programmer. Koster penge. Men fald endelig ikke i på dem. Det hjælper ikke at køre deres antivirus, så bare glem det! Men nogle af meddelelserne er alvorlige, så kør alligevel antivirus på din pc.    

Om gamle computere

Gamle pc'er med win7 osv. virker kun nogen gange mens de er tændt. Men de kan som regel stadigvæk bruges. Man skal bare vise dem lidt "omsorg" sikkert.    

Husk at købe to computere. En til dagligstuen og en til soveværelset pga. solens gang på himlen.